Svanholm Legepladser - et firma med gods i
Plads til fantasi og mangfoldighed
HVEM: Vi er et lille, professionelt drevet firma med en bred faglig sammensætning. Vi råder således over både arkitekt, tømrer, skulptør, anlægsgartner og motorikpædagog. Desuden arbejder vi tæt sammen med en legepladsinspektør for at sikre en ekstra høj standard.
HVAD: Vi har bygget naturlegepladser i 10 år, og er rigtig glade for vores arbejde. Vi har specialiseret os i at forme legepladser i samspil med brugerne og det enkelte sted og i at lade materialerne, der naturligt nok er forskellige, komme til udtryk i det enkelte legeredskab. Derfor er vores produkter aldrig helt éns. Heldigvis!
HVOR: Vi har værksted på Svanholm Gods på Hornsherred, hvor vi forbereder legepladsens komponenter, inden vi monterer og færdiggør på stedet.
